Menu Luk

Psykoterapi

Psykoterapi – Velkommen hos Søren Winther

Søren Winther, Psykoterapeut, MPF*

(*Medlem af Dansk Psykoterapeutforening)foto

Mindfulness Instruktør

Uddannelse

Er uddannet som psykoterapeut på Psykoterapeutisk Institut Århus – og som Mindfulness Instruktør.

Tidligere mange år i medie-verdenen på Dagbladet Politiken og Dagbladet Børsen og Søndagsavisen med ansvar for marketing, salg og personaleledelse. Jeg har kurser i depression, psykoser/skizofreni, angst og OCD og personligsheds forstyrrelser, ADHD og misbrugsproblematikker, kurser i samtalestyring og anerkendende samtale, kurser i NLP og coaching, og kursus i kommunikation og selverkendelse.

Anden erfaring

Underviser med mentoring, afholder test for personlighedsprofil, tilbyder sparring, coaching og supervision.

Få hjælp med psykoterapi

Problemer med familie og parforhold – Meningsløshed – Sorg – Livskrise – Lavt selvværd – Angst – Depression – Stress – Konflikter på jobbet – Dødsfald – Sygdom.

Jeg tilbyder individuelle samtaler og samtaler med par og familier.

Desuden tilbyder jeg forløb i vredeshåndtering, så tidlige mønstre og adfærd kan håndteres på en mere hensigtsmæssig måde.

Terapi som hjælp

Nogle gange kommer vi ud for situationer, hvor vi ikke kan finde vej. Andre gange oplever vi, at bestemte situationer generelt er kilde til frustration, sorg og smerte. Sidst men ikke mindst kan vi komme så meget ud af kurs, at vi lever et så problematisk og symptomskabende liv, at vores følelsesmæssige grundstemning midlertidigt er reduceret til et diffust ubehag. Ovenstående skyldes ofte, at der er noget vi ikke kan finde ud af, fordi vi ikke har fået ”det” som vi skal se, forstå eller mærke med tidligere i vores liv. Eller at vi har været udsat for en belastende oplevelser, der har slået os ud af kurs, og gjort os ude af stand til fungere, således vores psykiske bevægelsesmuligheder er begrænset. På samme måde som hvis vi har forstuvet en skulder, brækket en arm, eller ”bare har ondt i ryggen” efter mange ”skæve løft”. Terapi betyder at behandle. Fysiske smerter i eksempelvis ryggen behandles med fysioterapi. Hvis vores psyke giver anledning til problemer og smerte, da kan psykoterapi være en hjælp. En hjælp til smertelindring og bedring, gennem at forstå, mærke og ændre den aktuelle situation. En hjælp, der alt afhængig af problematikken, kan være rummende, støttende, konfronterende – eller at tilegne sig og lære at mestre nye måder at være sammen med sig selv og andre på. Vækst og forandring er centralt i terapi. Terapeuten kan i svære livsperioder være en omsorgsfuld støtte og guide, men det bliver aldrig terapeutens ambitioner eller projekter med klienten, som er gældende i det terapeutiske rum. Hovedpersonen er klienten i sin søgen efter et bedre og mere meningsfyldt liv, terapeuten er guiden.

At være i øjeblikket

For mig består livet af en lang række øjeblikke – tiden flyver afsted, og man ænser det knap nok. Hurtigt kan tingene ændre sig, og kriser kan opstå.

Jeg vil forsøge at være med i øjeblikket – og det vil i terapien betyde, at der vil være fokus på nuet, på det der sker lige nu. Min erfaring er, at når der tages udgangspunkt i det der faktisk foregår i dette nu, sker der en udvikling.

Fortiden og fremtiden skal selvfølgelig også have opmærksomhed, men hele tiden er det vigtigt at huske, at reflektere dette med det der er lige nu.

Konsultation

Åbningstider:

Onsdag, torsdag og fredag kl. 08.00-18.00. Lørdage og søndage efter aftale.

Adresse

Vestergade 1B, 1. sal, 7800 Skive. På Posthustorvet med indgang i Vestergade. Gå ind ad porten og til venstre.

Tlf.: 81610777 – Mail: jydskekonsulenter@gmail.com

Priser

Individuel terapi – 1 session á 60 minutter kr. 900 – studerende kr. 450

Parterapi og familie terapi – 1 session á 90 minutter kr. 1050

Private: Du bedes betale med MobilePay eller kontant ved samtalen.

Virksomheder og institutioner:

Bankforbindelse: Sparekassen Danmark, Skive. Reg.nr.: 9070, kontonr: 2021030867